"Carl Halls Nordlandferd i 1889"
Hans dagboksoptegnelser - Artikkel i Den Norske Turistforenings årbok 1925.
Efterat Carl Hall fra begynnelsen av ottiårene hadde foretatt sine nybestigninger i Romsdalen og Jotunheimen, kom i 1888 og 1889 turen til Nordland. Han valgte landet mellem Saltenfjorden og Ofoten til operasjonsfelt og her foretok han, særlig i 1889, en rekke nybestigninger. Om en av tindene, Tilthornet i Hamarøy, har han skrevet i årboken for samme år. Men også hans dagboksoptegnelser om de andre tinder, Skotstindene ved Grøtøy og Trolltinden på Kjerringøy, fortjener å bli kjent, og ikke mindre beretningen om de første alvorlige forsøk som blev gjort på å bestige Stetinden i Tysfjord og Strandåtinden på Kjerringøy.
Av disse to tinder motstod Stetinden senere en rekke angrep av andre, vesentlig utenlandske tindebestigere, inntil den i 1910 blev besteget av Alf Bryn, C. W. Rubenson og Ferdinand Schjelderup (Årboken for 1911 s. 1). Siden er den blitt besteget 3 ganger (Årboken for 1914 side 151). Strandåtinden blev besteget i 1912 av Harald Jentoft, C. W. Rubenson og Ferdinand Schjelderup fra nordvest over den lavere nordtind, og en uke senere av Cecil Slingsby og de samme herrer ad den annen vei, som Hall til å begynne med hadde forsøkt (Årboken 1913 s. 1). Senere er tinden bare en gang blitt besteget, nemlig i 1924 av Frithjof Lorentzen, Ketil Motzfeldt og Ferdinand Schjelderup, som gikk op over den lavere tind og ned den annen rute. |
Dagboken gir et godt inntrykk av, hvor energisk og overordentlig grundig Carl Hall alltid gikk tilverks.Og hans forsøk på Stetind og Strandåtind viser, at han ikke gikk av veien for opgaver som lå adskillig over det utviklingstrin som tindebestigningen på hans tid hadde nådd. Dengang hadde man, iallfall her tillands, nok med å beseire Jotunheims- og Romsdalstindene.
Dagboken er velvillig tilstillet Den norske Turistforening av hr. Egil Rostrup.
2. August til Kristiania.
9. August til Tranø.
11. August Bestigning av Tilthornet (beskrevet i Turistforeningens Aarbog for 1889).
STEDTINDEN
12. August. Afsted fra Tortenås Kl. 10. Seksaarerbaaden skar en uanet Fart de ca. 3 Mil til Bunden av Stedfjorden, hele Tiden med Stetindens gigantiske Pyramide for os; den ser unægtelig meget vanskelig ud. Veritabel Lappelejr her. Trakterer Lapperne.
13. August oprandt tidlig - op Kl. 3 1/2, afsted 5, efter en meget slet Nat, med et straalende Vejr. Stetinden ubeskrivelig, men ser imidlertid ikke lettere ud i Morgenbelysning. Den rejser sig bogstavelig talt op af Havet lige udenfor vor Dør. Vi tænker paa at prøve den sydøstlige Rute. jevn Stigning gjennom Birkeskov. Kl 6 1/2 375 m. Solenheldigvis skjult i Øst bag Tinden. Skraas op over de vældige Stenmoræner, der aflejrer sig i den sydlige og sydvestlige Side. Kl. ca 8 Frokosthvil (700 m.). Herefter omtrent stik Syd op gennem Gallerier af den lettere (Romsdalshorn-)Art, rettere mere lig Hammerøskaftet. Kl. 9 825 m. begjærede dog Jens og Mathias frit Tilbagetog, eftersom det begyndte at svimle lidt for Jens. Videre i Kryds uforandret i Klippe. Kl. 10 paa Ryggen mod Toppen 1150 m., hvor Retningen ændredes til Sydost. Ryggen mod Forventning et Par Hundrede Fod bred og jevnt skraanende fra Sydøst til Nordvest. Men av! ved 1300 m. Kl 10 3/4 optraadte først Stetinden i al sin Majestæt: Den bredeVej pludselig sammentrukket til en smal Arrête af 20 - 30 Fods Længde, efter hvilket der aabnede sig et dybt og hidtil uanet Skaar, for hvis anden Ende selve den statelige Stetind taarnede sig op á la en slank Store Skagastølstind. Her brister eventuelt det hele. Tauget her.
Dagboken er velvillig tilstillet Den norske Turistforening av hr. Egil Rostrup.
2. August til Kristiania.
9. August til Tranø.
11. August Bestigning av Tilthornet (beskrevet i Turistforeningens Aarbog for 1889).
STEDTINDEN
12. August. Afsted fra Tortenås Kl. 10. Seksaarerbaaden skar en uanet Fart de ca. 3 Mil til Bunden av Stedfjorden, hele Tiden med Stetindens gigantiske Pyramide for os; den ser unægtelig meget vanskelig ud. Veritabel Lappelejr her. Trakterer Lapperne.
13. August oprandt tidlig - op Kl. 3 1/2, afsted 5, efter en meget slet Nat, med et straalende Vejr. Stetinden ubeskrivelig, men ser imidlertid ikke lettere ud i Morgenbelysning. Den rejser sig bogstavelig talt op af Havet lige udenfor vor Dør. Vi tænker paa at prøve den sydøstlige Rute. jevn Stigning gjennom Birkeskov. Kl 6 1/2 375 m. Solenheldigvis skjult i Øst bag Tinden. Skraas op over de vældige Stenmoræner, der aflejrer sig i den sydlige og sydvestlige Side. Kl. ca 8 Frokosthvil (700 m.). Herefter omtrent stik Syd op gennem Gallerier af den lettere (Romsdalshorn-)Art, rettere mere lig Hammerøskaftet. Kl. 9 825 m. begjærede dog Jens og Mathias frit Tilbagetog, eftersom det begyndte at svimle lidt for Jens. Videre i Kryds uforandret i Klippe. Kl. 10 paa Ryggen mod Toppen 1150 m., hvor Retningen ændredes til Sydost. Ryggen mod Forventning et Par Hundrede Fod bred og jevnt skraanende fra Sydøst til Nordvest. Men av! ved 1300 m. Kl 10 3/4 optraadte først Stetinden i al sin Majestæt: Den bredeVej pludselig sammentrukket til en smal Arrête af 20 - 30 Fods Længde, efter hvilket der aabnede sig et dybt og hidtil uanet Skaar, for hvis anden Ende selve den statelige Stetind taarnede sig op á la en slank Store Skagastølstind. Her brister eventuelt det hele. Tauget her.
Over Ryg, hvis absolute Smalhed endog tvang mig en Gang til veritabel Ridetur paa den nedoverskraanende Arrête. Pragteksemplar paa Passage paa en fri Bjergryg. Ned i Skaret 1250 m. Kl. 11 3/4. En avant og straks overfor paa Forhaand umulig ansete: Straks efter Skaret bestaar den smale Ryg af et kolossalt udoverhængende Klippestykke uden Spor af Ridser, som man allerede ikke kan komme op paa, og umiddelbart derefter et lille Taarn uden Spor av Ridser og begge Steder Omgaaen i Siden umulig. Med tungt Sind Retræte - saa nær under Toppen og saa meget ærgerligere som Resten efter Taarnet ingen Vanskelighed synes at byde - en lille Stige peut-être. Lysthavende vil forøvrigt formentlig finde vor Promenade fra Varden (med Kæppen) til vor lille Finalevarde ikke saa ilde endda. Retur og Frokost på Tind 2 (1300 m.) og her uventet fornøielig Besøg af vor Ven Lappen Anders Nielsen. Lappen fortalte et gammelt Bygdesagn vedrørende Stetindens Ubestigelighed, at derfor havde Fuglen Grif i sin Tid Rede og førte Kreaturer fra Dalen der op. Afsted Kl. 2 1/4. Kl. 3 Frokosthvilested ca. 750 m.
Vi har paa Turene seet Stetindens trekantede Pyramide fra de to Sider, d.v.s Syd og Nord. Den tredje ser vi fra Stedfjorden. d.v.s. fra Vest - quartum non datur ! Ned Kl. 5. Herlig Bad i Fjorden. I 6 Aarers Robaad over Stefjord, prægtig Aftentur efter anstrængende Dag. Interesse, at et affektivt Forsøg er gjort - jeg returnerer ikke, thi jeg vilde da blot paa ny staa overfor det livsfarlige Forsøg. Kl. 12 1/2 Nat i Tortenaas.
14. August. Afsted fra Tranø.
14. August. Afsted fra Tranø.
HANEKAMMEN PAA ENGELØ
15. August. Afsted Kl. 5. 6 3/4 paa Aas 300 m. Videre jevn Stigning paa bred Græsskraaning til den laveste af de tre Toppe. Op paa Nr. 2 og Nr. 3 (550 m.) Kl. 7 3/4 uden Spor af Besvær paa ren "Tøsetind". Paa den lille spidse Top 3 større flade Stene ovenpaa hindanden (uden skriftlig eller "Flip"), men forvitret i deres Leje; ligget her længe (Mathias mener over 20 Aar). Formentlig ikke i de senere Aar eftersom nyere Bestigere utvivlsomt ikke havde nægtet sig den Fornøjelse at mure en veritabel Varde. Efterladt diverse Relikvier. Afsted Kl. 8 1/2. Hjemme henad 10. Faret i Mag og lang Passiar paa Vejen med en velvillig Medborger. - Den anden Tind saa mig for let ud.
15. August. Grøtø er et af Nordlandets største Fiskevær med storartede Anlæg, Pakhuse etc. og elegant Vaaningshus med Søjlerækker og bred Veranda over hele Husets Forside. Eies af Schønings Sønner, hvis nuværende Indehaver er Brorsøn af "Sønnerne". Fortrinlig. Men Skotstindens Top desværre i Taage. Efter Schøning juniors Anskuelse ubesteget og ubestigelig - han har selv prøvet den fra Skaret. Nous verrons, hvis Vejret tillader det.
SKOTSTINDERNE VED GRØTØ
16., 17. og 18. August Skodde og Regn.
19. lidt lysere Udsigter. Afsted Kl. 8, 1/2 Times Rotur. Sædvanlig Opmarsch, mens Skodden, endnu dog ikke af den tætteste Beskaffenhed, desværre tiltog efterhaanden. Tog derfor Retning, før Skaret forsvandt i Taagen. Retning mod samme efter Kompas blev derefter stik Øst fra den øvre Del af den bevoksede Aas. Kl. 10 500 m. Skodden dækker nu alt undtagen den nærmeste Omegn. I Skaaret 600 m. 10 3/4, videre over en Række mindre vanskelige Smaatopper paa Ryggen ad Skaret. - Heldigvis ikke dybt - under de højeste tinder. Kl. 11 650 m. Fremdeles tæt Skodde. Vanskelig Klippe. Bratt Skraasider. Tæt Regn. Skodde. Top Kl. 12. Varde: Højeste Skar under Top Kl. 2. 650 m. Skaret.
STRANDAATIND VED KJÆRRINGØ
21. August 1889. Aldeles vidunderlig Vejr. Lyseblaa Himmel. Kjærringø ligger helt omkredset af Fjeld. - Troldtind, Strandaatind. Et smalt Indløb fører ind fra det aabne Hav, men lige før Anløbsstedet breder Atlanterhavet sig som et umaadelig Basin indenskjærs. Vis á vis Kjærringø et par Smaahuse ca. 2 Mils Vandvej derfra paa det Klipperev, der her i ca. n.v. begrænser Basinet mod det aabne Hav.
15. August. Afsted Kl. 5. 6 3/4 paa Aas 300 m. Videre jevn Stigning paa bred Græsskraaning til den laveste af de tre Toppe. Op paa Nr. 2 og Nr. 3 (550 m.) Kl. 7 3/4 uden Spor af Besvær paa ren "Tøsetind". Paa den lille spidse Top 3 større flade Stene ovenpaa hindanden (uden skriftlig eller "Flip"), men forvitret i deres Leje; ligget her længe (Mathias mener over 20 Aar). Formentlig ikke i de senere Aar eftersom nyere Bestigere utvivlsomt ikke havde nægtet sig den Fornøjelse at mure en veritabel Varde. Efterladt diverse Relikvier. Afsted Kl. 8 1/2. Hjemme henad 10. Faret i Mag og lang Passiar paa Vejen med en velvillig Medborger. - Den anden Tind saa mig for let ud.
15. August. Grøtø er et af Nordlandets største Fiskevær med storartede Anlæg, Pakhuse etc. og elegant Vaaningshus med Søjlerækker og bred Veranda over hele Husets Forside. Eies af Schønings Sønner, hvis nuværende Indehaver er Brorsøn af "Sønnerne". Fortrinlig. Men Skotstindens Top desværre i Taage. Efter Schøning juniors Anskuelse ubesteget og ubestigelig - han har selv prøvet den fra Skaret. Nous verrons, hvis Vejret tillader det.
SKOTSTINDERNE VED GRØTØ
16., 17. og 18. August Skodde og Regn.
19. lidt lysere Udsigter. Afsted Kl. 8, 1/2 Times Rotur. Sædvanlig Opmarsch, mens Skodden, endnu dog ikke af den tætteste Beskaffenhed, desværre tiltog efterhaanden. Tog derfor Retning, før Skaret forsvandt i Taagen. Retning mod samme efter Kompas blev derefter stik Øst fra den øvre Del af den bevoksede Aas. Kl. 10 500 m. Skodden dækker nu alt undtagen den nærmeste Omegn. I Skaaret 600 m. 10 3/4, videre over en Række mindre vanskelige Smaatopper paa Ryggen ad Skaret. - Heldigvis ikke dybt - under de højeste tinder. Kl. 11 650 m. Fremdeles tæt Skodde. Vanskelig Klippe. Bratt Skraasider. Tæt Regn. Skodde. Top Kl. 12. Varde: Højeste Skar under Top Kl. 2. 650 m. Skaret.
STRANDAATIND VED KJÆRRINGØ
21. August 1889. Aldeles vidunderlig Vejr. Lyseblaa Himmel. Kjærringø ligger helt omkredset af Fjeld. - Troldtind, Strandaatind. Et smalt Indløb fører ind fra det aabne Hav, men lige før Anløbsstedet breder Atlanterhavet sig som et umaadelig Basin indenskjærs. Vis á vis Kjærringø et par Smaahuse ca. 2 Mils Vandvej derfra paa det Klipperev, der her i ca. n.v. begrænser Basinet mod det aabne Hav.
Op 5. The etc. Lavning. Afsted 6 1/2, lille Robaad til Kl. 8 (+ 1 Gut á Kr. 2,00 for hele Dagen) paa "Atlanterbasinet" - uagtet blikstille dog stadige Dønninger, som rullede vor lill Baad ret livlig - for at omgaa Tinderækken og prøve den sydlige og højeste Tind omtrent fra Nord, eftersom det syntes temmelig umuligt fra Kjærringøsiden (cirka Vest). Straks foran Baaden Springhval; sejlende Maager med deres gule Næb i størst Antal, de graalige Edderfugle. Dissens med den lokale Gut (+ Mathias) ved landingsstedet, der vilde lede os opefter straks ad korteste Vej; men jeg tvang de Herrer et godt Stykke frem langs Strandbredden og kun derved naaedes Blik fra paa Nord den højeste sydlige Tind. Efter Mathias og Gutten var vi gaaet tilvejrs foreløbig mod en "gal" højeste Tind. Nu fra Nord op i denne imposante kraterformede Fjeldformation, hvis Bund og højre (vestlige) Side dannes af Strandaatindernes skarpe, smale Ryg, mens den nærliggende Brændtindkjæde begrænser Krateret mod Øst. Det aabner sig nedefter mod Havet (Nord), hvorfra vi steg op.
Tvivl om hvorvidt selve Sydtinden skal tages fra Ryggen Syd eller Nord (d.v.s over Nordtinderne) for den.
Kl. 10 Frokosthvil i ca. 500 m. ved lille Fjeldtjern under den lodrette høje Mur lige for os, bærende tilhøjre (Nord) Nordtindernes Spidse Top og tilvenstre (Syd) højeste Sydtop. Vi maa nødvendigvis prøve fra Syd.
Rast til Kl 11. Kl. 11 1/4 Bræ (600 m.). Umiddelbart derefter brat imod Ryg á la Hammerøskaftet. Kl. 11 3/4 paa Ryggens laveste Punkt Syd for højeste Tind (725 m.). Nu begynder de veritable Vanskeligheder; allerede herfra vidunderlig. Først Havet og derefter hele Lofotens Tinderække med Tinder, Luft, Hav etc. aldeles i de farvebrydninger, som jeg ikkun troede fandtes i Amalfi, Sorrent og hine Egne. 12 1/4 efter Klatreparti uden særlige Vanskeligheder 775 m. under højeste vanskelige Top. Kl. 12 1/2 - 1 fast ved udoverhængende Fladhammer 800 m. Højde. Mathias gjentagne Gange op paa mine skuldre. Impossible uden Stige.
Kl. 10 Frokosthvil i ca. 500 m. ved lille Fjeldtjern under den lodrette høje Mur lige for os, bærende tilhøjre (Nord) Nordtindernes Spidse Top og tilvenstre (Syd) højeste Sydtop. Vi maa nødvendigvis prøve fra Syd.
Rast til Kl 11. Kl. 11 1/4 Bræ (600 m.). Umiddelbart derefter brat imod Ryg á la Hammerøskaftet. Kl. 11 3/4 paa Ryggens laveste Punkt Syd for højeste Tind (725 m.). Nu begynder de veritable Vanskeligheder; allerede herfra vidunderlig. Først Havet og derefter hele Lofotens Tinderække med Tinder, Luft, Hav etc. aldeles i de farvebrydninger, som jeg ikkun troede fandtes i Amalfi, Sorrent og hine Egne. 12 1/4 efter Klatreparti uden særlige Vanskeligheder 775 m. under højeste vanskelige Top. Kl. 12 1/2 - 1 fast ved udoverhængende Fladhammer 800 m. Højde. Mathias gjentagne Gange op paa mine skuldre. Impossible uden Stige.
Retræt til 525. Derefter tversover langsmed hele Kjæden ca. 1000 Fod under de højeste Toppe. Op paa Ryggen igjen, altsaa nu Nord for Nordtinden i 675 m. Kl. 2 1/2. Efter relativt besvær Toppen af Nordtind 3 1/4 ca. 750. Ned i Skaret sydefter ad sidste afgjørende Angreb ktr. Sydtop. Ned igjen til 600. Række Besvær og op i Skaret under højeste Top til den store Fladhammer Kl. 4 1/2 700 m. Absolut impossible uden Stige paa 30 - 40 Fod. Retur efter Tornistret, om end Fristelse for mig til at gaa lige ned med Mathias, mens Mathias følgende Dag afhentede det ad den lette Vej fra Sjøen. Modstod og gjorde hele Tinderækken om igjen. 3 - 4 Gange op og ned. Varde paa Nordtop. Ved Tornistret 6 1/4. Sidste Slurk The. Med slig Fart herfra nedover ad ny Rude at vi allerede 6 1/2 markerede 500 m. ved friskt Kildevand. Kl. 7 1/4 i Baaden hos den brave Kristoffer Kjærringø. Pr. Baad til Kjærringø.
TROLDTIND PAA KJÆRRINGØ
22. August. Fra Kjærringø til Bygd Rye med den imponerende Troldtind lige for. Opefter Kl. 10 3/4. Jevnt stigende Kl. 11 1/4 400 m. Som Vejviser til Skaret fra Rye Gut Kristoffer. Opstigning uden specielt. I Skaret under højeste Tind 800 m. Kort før den første Klatreepisode i Klippe var kristoffer bleven tilbage. Foreløbig god Udsigter mod den virkelig imponerende Stenkolos og en ren Sjælesvir for mig og Mathias at komme væk fra de lange, smale, nervepirrende Rygge á la Strandaatind og Stedtind, hvis tilfældige Fladhammere spotter enhver Praktikers Anstrængelser. Troldtinderne mindet os i sin hele Apparition om "Hornet", selv sin "gule Plet" har den. Kl. 2,10 i det lille Skar, der sees fra Kjerringø, lige under (Sydvest for) højeste Tind. Ved første Syn af højeste Top svævede en mægtig Fjeldørn hen over os og den - godt Varsel. Herfra over enkelte mindre Besværligheder, men alt i alt en prægtig Tind á la gamle Fjeldvenner i Romsdalen og Jotunheimen med virkelige Klippemasser til at arbejde i og bevæge sig i - hvis vor Rute ikke fortsætter til Toppen, synes der at være mindst 2 andre Ruter at prøve. Kl. 2 1/2 Victoria paa øverste Tind 1023 m.
TROLDTIND PAA KJÆRRINGØ
22. August. Fra Kjærringø til Bygd Rye med den imponerende Troldtind lige for. Opefter Kl. 10 3/4. Jevnt stigende Kl. 11 1/4 400 m. Som Vejviser til Skaret fra Rye Gut Kristoffer. Opstigning uden specielt. I Skaret under højeste Tind 800 m. Kort før den første Klatreepisode i Klippe var kristoffer bleven tilbage. Foreløbig god Udsigter mod den virkelig imponerende Stenkolos og en ren Sjælesvir for mig og Mathias at komme væk fra de lange, smale, nervepirrende Rygge á la Strandaatind og Stedtind, hvis tilfældige Fladhammere spotter enhver Praktikers Anstrængelser. Troldtinderne mindet os i sin hele Apparition om "Hornet", selv sin "gule Plet" har den. Kl. 2,10 i det lille Skar, der sees fra Kjerringø, lige under (Sydvest for) højeste Tind. Ved første Syn af højeste Top svævede en mægtig Fjeldørn hen over os og den - godt Varsel. Herfra over enkelte mindre Besværligheder, men alt i alt en prægtig Tind á la gamle Fjeldvenner i Romsdalen og Jotunheimen med virkelige Klippemasser til at arbejde i og bevæge sig i - hvis vor Rute ikke fortsætter til Toppen, synes der at være mindst 2 andre Ruter at prøve. Kl. 2 1/2 Victoria paa øverste Tind 1023 m.
I det fjerne Kjærringø synlig. Prægtig vejr. Glimrende Udsigt, først og fremmest til Lofoten; seet fra en centralt beliggende Tind som Troldtind afgiver den hele Kæde et absolut enestaaende Naturskuespil, først i Dybet under os mod Vest det lodrette Stup ca. 3000 Fod lige ned til Fjeldsjøen Nevelfjord, der beskyller de lave skovklædte Fjeldpartier, som længer Vest gaar ret ned i Havet. Derefter 15 - 16 Mil mørkeblaat Atlanterhav, vestfjorden og saa hele Lofotens Hajkæbe i vidunderlige Farvenuancer, af hvilke dog hver eneste Tinds Konturer toner klart og tydelig frem. Nærmest i vest Strandaatindens Kæde, Minde om forgæves Anstrængelser. Til de 3 andre Sider et Utal af Klipper - Hø, Top, Spids - med spredte Bræer og isprængt med talrige klare Vige fra Havet, der alle vegne skærer sig dybt ind.
Toppen in specie skraanede fra Øst til vest med svag Heldning. Staut Varde: 6 Fod høj med Gren i Toppen.
Afsted Kl. 3 1/2 atter i Skaret Kl. 4,10 (800m). Nedstigning herfra til Fjorden. Svær Blæst paa højeste Toppe, ogsaa paa Fjorden, hvis Bølgetoppe stod i hvidt Skum. Rye Kl. 6 1/4 Md.
Toppen in specie skraanede fra Øst til vest med svag Heldning. Staut Varde: 6 Fod høj med Gren i Toppen.
Afsted Kl. 3 1/2 atter i Skaret Kl. 4,10 (800m). Nedstigning herfra til Fjorden. Svær Blæst paa højeste Toppe, ogsaa paa Fjorden, hvis Bølgetoppe stod i hvidt Skum. Rye Kl. 6 1/4 Md.